Mere end 84 ferieboliger i Irland
Irland er kendt som "Den Grønne Ø" med keltisk kultur. Irland ligger vest for Storbritannien og er omgivet af Det Irske Hav og Atlanterhavet.
Irland er præget af charmerende steder med livlige markeder, og man møder irernes gæstfrihed overalt - især på de berømte pubber og på spisesteder med irsk køkken, hvor det anbefales at bestille en omgang Irish Stew (fårekød/lammekød).
Den Grønne Ø med de vidtstrakte moser og saftige græsmarker består primært af flade landskaber med enkelte afrundede bjergtoppe, men Irland er også rig på floder, enge og kanaler.
Carrauntoohil er Irlands højeste bjerg med sine 1040 m. Af andre seværdigheder kan nævnes Killarney Nationalpark, kystruten Ring of Kerry, bjergpasset Gap of Dunloe og kalkstensområdet Burren. Der er også rig mulighed for at surfe ved vestkysten, fiske ved bugten Clew Bay og bruge Edenderry Golfklubs golfbane.
Besøg også hovedstaden Dublin, hulen Doolin Cave, Blarney Slot fra 1446, hvor man efter sigende opnår veltalenhedens gave ved at kysse stenene i fæstningsvolden, og Irlands mest besøgte attraktion; klipperne Cliffs of Moher, der rager 230 m ud i Atlanterhavet.